Trelleborg og Tude Ådal.

Området omkring Trelleborg blev fredet allerede i 1873, og middelalder-
dæmningen ved Pinehullet fik en tinglyst fredning i 1969.
Resten af det store område blev fredet i 1984, hvor det daværende Vestsjællands Amt og DN i fællesskab rejste en fredningssag.
Formålet var at sikre de naturvidenskabelige, landskabelige og kulturhistoriske værdier i området samt sikre offentligheden adgang til området.

Fredningen forbyder færdsel på stranden vest for Næsby Bro i fuglenes yngleperiode, dette for at beskytte en dværgternekoloni, der ved fredningens indgåelse var i området. Den manglende respekt for dette påbud har dog medført, at der i dag ikke er nogen koloni af dværgterner tilbage.

Slagelse Kommune påbegyndte i 2009 et stort og ambitiøst projekt for Tude Ådal, hvor der etableres et naturligt vådområde på Vejlerne og åen føres tilbage til sit oprindelige leje.

Du kan læse mere om fredningen ved at klikke HER.
Og du kan læse mere om vådområdet på Vejlerne
Slagelse Kommunes hjemmeside.